Verdensfjern

Tillykke med den runde dag.

Ses

Min mor har lige skrevet en besked til mig 😊

Oase: Gruppechat hvor alle kan være med. Børn som voksne. Fri for reklamer og fastholdelse. Giv dig selv og dine børn et sikkert, trygt og algoritmefrit alternativ på en dansk platform bygget af forældre til forældre.

Må jeg forsigtigt foreslå den danskudviklede app “Oase” i stedet for Signal? Mere venlig, stadig krypteret, ingen cookies, ingen sporing.

oase.app/about

❤️

Den må jeg få læst.

Jeg overvejer dit foredrag om Frye, men jeg er nok stadig overbevist om strukturalismens skrøbelighed. Det bliver for meget rigid systematik og en udvisken af det individuelle, kaotiske og historisk forankrede i litteraturen. Kan jeg i stedet bede om kognitiv semantik?

Forhåbentlig ikke aktuelt med en gravsten. God bedring.

Sender dig gode tanker. God bedring.

Hvis du hedder Thea-Eline vil jeg gerne, meget forsigtigt, sige at det lyder enormt smukt når navnet udtales inde i mit hovede.

Mange tak for de flotte ord.

Alle ord bærer kimen i sig til noget

Det er en rigtig fin og rørende fortælling. Jeg blev nysgerrig efter at høre mere om Kaj. Hvad skete der i Irland? Var det noget med øl? Religionssociolog, men aldrig mulighed for at arbejde i sit fag? Hvordan var Kajs liv og tanker? Jeg håber at du skriver historien. Tak for en god oplevelse.

Er det nyt? Var der ikke en del ballade for et års tid siden omkring mennesker, der måtte gå fra hus og hjem? Jeg mener at jeg læste en historie om en mand, der blev så syg af økonomisk stress på grund af inddrivelse, at han blev sygemeldt. Det virker vanvittigt, men det ser ud at ingen bekymrer sig

😢

God pointe. Det er underligt at en hjerne, som ikke fejler det mindste, men bare fungerer anderledes end flertallet skal påklistres en diagnose. Det ville være klædeligt at hjælpe, hjælpe hurtigere og normalisere.

Er det mon et rekordforsøg?

Meget fin beskrivelse ❤️

Havde du bare skrevet København

Jeg håber at hun er lykkelig et sted i verden. Jeg håber at hun, som jeg, bærer rundt på et usynligt spor af for længst opløste ord på gulnet papir.

Det var så fint et brev, så modigt og så sårbart. Jeg har aldrig siden modtaget et så fint et brev. Jeg skrev et langt svar. Jeg gjorde mig umage. Vi mødtes aldrig. Vi udvekslede aldrig talte ord. Vores samtale forblev bogstaver sirligt nedfældet på papir fuld af ungdommens skrøbelighed.

om jeg mon havde bemærket, at hun ofte kiggede på mig. Hun skrev at hun ofte havde set mig på gymnasiets bibliotek, at hun forsøgte at læse de samme bøger, som jeg læste. Hun beskrev hvordan jeg kunne få hende til at føle sig helt lille, hvordan hun mærkede hjertet i brystet, når hun så mig.

Der var en pige, dengang jeg gik i gymnasiet, som altid sad og stirrede på mig. Alle kunne se det. Alle omtalte det. Hun sagde aldrig et ord til mig. Vi fik aldrig øjenkontakt. En dag modtog jeg et brev med posten. Det var fra hende. Et fint og langt brev, hvor hun præsenterede sig selv, spurgte

Ingen grund til at undskylde. Den tanke kunne jeg også sagtens, selv havde fået.

Det havde jeg godt fornemmet. Jeg kommenterede egentlig bare forstærkende på din post.

Det er vitterlig et på alle måder grimt og nedladende ord med lige så grimme og nedladende konnotationer

Jeg oplever desværre det samme med en nær ven, som jeg mistede for nogle år siden. Det gør ondt hver gang.

Og jeg har lige læst din nyeste bog. Den var intet mindre end fremragende.

Jeg famler mig stille tør for tid

Jeg blev stående, fastfrosset i et øjeblik, hvor sekunderne banker mod vinduet som kold januarregn i en for længst glemt butik på en lige så glemt gade et sted på Amager.
Mon tiden glider fra mig eller om jeg langsomt slipper taget i tiden?​​​​​​​​​​​​​​​​ Jeg ville så gerne glæde mig til i morgen.