Virksomhederne har mindst 39 procent flere administrative medarbejdere end det offentlige Andelen af administrative årsværk på det danske arbejdsmarked er vokset siden 2010 i både den offentlige og private sektor. Siden 2016 har andelen af administrative medarbejdere i det offentlige dog v...

Private virksomheder bruger mellem 39 procent og 70 procent flere administrative medarbejdere end det offentlige.

I brancher, hvor der både er offentlige og private velfærdsudbydere, har det offentlige heller ikke mere administration.

#dkøko #dkpol

www.ae.dk/analyse/2025...

Danmark er EU-mestre for 14. år i træk: Bedst til at få ledige i job Gennemsnitligt 40,8 pct. af de ledige i et givent kvartal kom i job i det efterfølgende kvartal i 2024. Det er den højeste andel i EU – for 14. år i træk. Danmark er også bedst til at få langtidsledig...

Danmark er for 14. år i træk bedst i EU til at få ledige i job.

👉 www.ae.dk/analyse/2025...

Det er desuden omtalt af @a4medier.dk, hvor vi udtrykker stor bekymring omkring besparelser på beskæftigelsesindsatsen.
👉
www.a4medier.dk/beskaeftigel...
4/4

Fagforeninger øger ligheden og velstanden Fagforeninger spiller en vigtig rolle i den danske samfundsmodel, der bl.a. er kendetegnet ved en høj grad af lighed og et velfungerende erhvervsliv. På den ene side øger fagforeninger ligheden mellem...

Fagforeninger øger ligheden og velstanden.

Når flere er medlem af en fagforening, mindsker det uligheden i lønindkomst og lægger en bund under lønnen. Derudover får virksomheder en højere produktivitet, når flere af de ansatte er medlem af en fagforening.

👉 www.ae.dk/publikation/...
3/

Den danske model sikrer almindelige lønmodtagere en høj levestandard I Danmark og de øvrige nordiske lande er levestandarden for almindelige lønmodtagere blandt de højeste i verden. Det står i modsætning til mange øvrige europæiske lande og især Storbritannien, hvor re...

I Danmark og de øvrige nordiske lande er levestandarden for almindelige lønmodtagere blandt de højeste i verden. Det skyldes kombinationen af en relativt lav ulighed, en høj produktivitet og et velfungerende arbejdsmarked.

👉 www.ae.dk/levestandard...
2/

10 figurer, der viser styrkerne ved den danske model Den danske model sikrer almindelige lønmodtagere en høj levestandard. Men hvordan går det til? Her er ti figurer, der viser, hvordan den danske model sikrer almindelige lønmodtagere en høj levestandar...

Den danske model sikrer en høj levestandard for almindelige lønmodtagere.

Det er budskabet i en ny pjece fra @ae.dk, hvor vi præsenterer ti centrale figurer om styrkerne ved den danske model. Læs den her👉 www.ae.dk/10figurer
Nedenfor er et udpluk af pointer og tidligere udgivelser.
#dkpol #dkøko
1/

Flere unge er uden job og uddannelse: Nu er de knap 45.000 44.600 unge mellem 15 og 24 år er uden job og uddannelse. Det er en stigning på ca. 1.800 personer det seneste år. Flere unge med grundskolen som højeste uddannelse er i beskæftigelse, mens færre er i...

Nu er der næsten 45.000 unge uden job og uddannelse.

Det er en stigning på ca. 1.800 personer det seneste år.

Færre unge begynder på en uddannelse.

Ny analyse netop udgivet.

Omtales af Politiken i morgen.

#dkpol #uddpol
www.ae.dk/analyse/2025...

NEMLIG JA!

Tak til @danskarbgiver.bsky.social for så entydigt at afvise Liberal Alliances forslag om at halvere dagpengeperioden.

Dagpengesystemet er en helt central brik i den danske flexicuritymodel! Den danske model skal styrkes - ikke svækkes 💪

www.altinget.dk/artikel/arbe...

Danmarks reelle skattetryk er lavere, end det bliver fremstillet i international sammenligning Skattetryk er svære at sammenligne, fordi der er store forskelle på, hvordan skattesystemerne er indrettet i forskellige lande. OECD’s rå opgørelse af skattetrykket tager ikke tilstrækkeligt højde for...

Det er desuden nærmere beskrevet i analysen: www.ae.dk/analyse/2025...

I LUX udgør selskabsskatter 4-5 pct. af BNP. Til sammenligning er det ca. 3 pct. i DK.

Årsagen til at LUX ligger så højt er, at en stor del af skatteprovenuet kommer fra overskud, der er bogført i LUX, men tjent af udlændinge. Derudover er der mange grænsearbejdere, der pendler fra nabolandene.

Årsagen til at FRA ligger nr. 1 i OECD's opgørelse er bl.a. høje obligatoriske bidrag til socialforsikringsordninger. Derudover har FRA også flere indtægter fra ejendomsskatter end fx DK.

Det man betaler for, at det offentlige kan finansiere fx lægebesøg, tæller derfor også med.

Det er beregnet og skal forstås på samme måde i alle lande. Skatteprovenuet inkluderer alle skatter - herunder personskat, selskabsskat, moms osv. Skatter defineres som obligatoriske ydelser, der udskrives til den offentlige forvaltning og service, uden at der gives nogen dertil svarende modydelse.

Her viser vi, at Danmark ligger på 5. pladsen over skattetryk i OECD. Selvom vi med vores veludbyggede velfærdsmodel har brug for en høj grad af skattefinansiering, ligger fire lande altså over os.
5/5

Jeg har uddybet i denne kronik bragt af Børsen: e-avis.borsen.dk/p/boersen/15...

Og denne nye analyse fra @ae.dk for en mere detaljeret og teknisk beskrivelse af skattetryk: www.ae.dk/analyse/2025...
4/

Derudover bør man anvende BNI og ikke BNP som skattebase i en sammenligning af skattetryk. BNI er et bedre mål for et lands velstandsniveau, da det også inkluderer nettoindtægter fra udlandet. Det er dermed et bedre mål for indkomstgrundlaget.
3/

Der er stor forskel på landes skattesystemer. Det bør der tages højde for i sammenligningen.

Bl.a. betaler man skat af sociale overførsler som pension og dagpenge i Danmark. I mange andre lande er sådanne ydelser skattefrie eller gives som skattefradrag. Det gør DK's skattetryk kunstigt højt.
2/

Danmarks skattetryk er overvurderet

I OECD’s sammenligning af skattetryk, ligger Danmark nummer to blandt medlemslandene. Et mere retvisende billede er, at Danmark har det femtehøjeste skattetryk.

#dkøko #dkpol
1/

Topøkonom fælder dom over forslag om lavere selskabsskat: »Jeg bliver så træt« Læs mere her.

Vi er dog kritiske over for, at det skulle være personer på indkomstoverførsler, der bærer byrden ved en højere selskabsskattesats (eller omvendt ved omvendt fortegn).

Kan anbefale også at læse Nina Smiths take på selskabsskat 😊
www.berlingske.dk/politik/topo...

Vi appellerer desuden for, at der bør være konsistens med fordelings- og provenuvirkninger af ændringer i fx personskatter. Og i en alt-andet-lige betragtning er jeg enig med dig i, at lavere selskabsskat/stærkere konkurrenceevne kan sætte sig i lønninger.

Ja, på lang sigt er det vel en ligevægtsbetragtning. Men vi vil stadig argumentere for, at der er en tilpasningsperiode. Hvor lang den er, kan man diskutere, men perioden har konsekvenser for fordelingsvirkningerne

Legal tax liability, legal remittance responsibility and tax incidence This paper examines the role of businesses in the tax system. In addition to being taxed directly, businesses act as withholding agents and remitters of tax on behalf of others. Yet the share of tax r...

Mig bekendt, jo. Både vismændene og FM henviser desuden til denne OECD-rapport: www.oecd.org/en/publicati...
Der peger OECD på, at der er stor forskel i litteraturen. Den præcise incidens er derfor noget usikker og forskellig, men noget af incidensen falder sandsynligvis også på kunderne.

Tænketank kaster sig i ringen med Dansk Industri: »Tiden er ikke til at sænke selskabsskatten« Læs mere her.

Jeg snakkede med Berlingske om selskabsskat i sidste uge: www.berlingske.dk/politik/taen...
Det er pba. denne AE-analyse: www.ae.dk/analyse/2025...

Topøkonom fælder dom over forslag om lavere selskabsskat: »Jeg bliver så træt« Læs mere her.

Enig med Nina Smith: ”Hvis man som økonom skal vurdere virksomhedernes konkurrenceevne, så er der ikke en særlig god case for at sige, at vi skal sætte selskabsskatterne ned.”
www.berlingske.dk/politik/topo...
(Om forslag fra @lars-loekke.bsky.social/ @danskindustri.dk )
#dkøko

Vi har ikke beregnet eksakte fordelingsvirkninger af selskabsskat, men vi vurderer, at det er en af de mere progressive skatter. Læs evt. mere i vores kommentarer på vismandsrapporten fra foråret 2023 for flere detaljer: www.ae.dk/files/media/...

På kort sigt mener vi, at man bør betragte incidensen ved uændret adfærd – dvs. på aktionærerne. Ved også at regne fordelingsvirkninger på kort sigt, bliver det sammenligneligt med konsekvensberegninger af ændringer i fx personskatter.

Hej Palle. Tak for interessen :-)
Vi er enige med vismændene i en ligelig fordeling af incidensen på lang sigt. OECD opsummerer en lønmodtagerincidens på [30%;70%] fra forskellige studier. Noget af det er svært at overføre til Danmark, men vores bedste bud er også omkring 50%.

Tænketank kaster sig i ringen med Dansk Industri: »Tiden er ikke til at sænke selskabsskatten« Læs mere her.

Jeg har talt med @berlingske om vores indspark i debatten. Læs mere her: www.berlingske.dk/politik/taen...

Analysen ligger her: www.ae.dk/analyse/2025...

5/5

Dansk Økonomi, forår 2023 Forårsrapporten fra Det Økonomiske Råds formandskab indeholder fire kapitler.

Selskabsskattelettelser koster penge. De skal derfor finansieres gennem optagelse af gæld, andre skatte-indtægter eller besparelser.

Vismændene finder i denne rapport, at selvfinansieringsgraden er mindre end tidligere antaget: dors.dk/vismandsrapp...

4/5

WCR-Rankings - IMD business school for management and leadership courses World Competitiveness Ranking

Danmarks konkurrenceevne er den tredjehøjeste blandt 67 fremtrædende økonomier i verden ifølge IMD: www.imd.org/centers/wcc/...

Samtidig har vi et rekordstort overskud på betalingsbalancen og er et af de mest velstående lande i verden.

3/5

Danmarks selskabsskattesats er på 22 procent. Det er en delt 22.-plads af 38 OECD-lande.

Grundet fradrag betaler virksomheder i Danmark gennemsnitligt mindre end de 22 procent – nemlig 20,4 procent af overskud i skat. Det er en 24.-plads af de 38 lande.

2/5

Flere aktører vil bruge penge på at sænke selskabsskatten for at styrke konkurrenceevnen. Det kan undre.

Den danske selskabsskat er på et lavt niveau i en international sammenligning, viser ny analyse.

Og konkurrenceevnen er allerede i den absolutte verdenstop. #dkpol #dkøko
/5