Gustav Elias Dahl

Større arbejdsudbud har sænket den gennemsnitlige arbejdstid Den gennemsnitlige arbejdstid i Danmark er faldet med 0,3 procent siden 2008. Det har vakt bekymring i den offentlige debat, hvor flere har peget på faldende arbejdstid som en væsentlig risiko for de ...

Hele analysen kan læses her:
www.ae.dk/analyse/2025...

Hvis fremtidige generationer ønsker at arbejde mindre, så er det også op til dem at betale regningen. Vælger kommende generationer omvendt at øge deres arbejdstid, så er det også dem selv, der får lov at høste gevinsten heraf. Ligesom vi i disse år høster gevinsterne af vores høje arbejdsudbud.

I fremskrivningerne af dansk økonomi antager man også, at arbejdstiden fortsætter med at være uændret. Det er et sundt princip. Ikke fordi det er utænkeligt at arbejdstiden vil ændre sig i fremtiden, men fordi det er den mest retfærdige generationskontrakt:

Det viser, at man skal være varsom med at tolke på gennemsnitstal.

I løbet af 1900-tallet er arbejdstiden faldet. Arbejdsugen er blevet kortere og vi har fået mere ferie. Men de seneste årtier har arbejdstiden reelt ligget stabilt - selvom gennemsnittet viser et fald.

Når f.eks. seniorer tager et deltidsjob i stedet for slet ikke at arbejde, så stiger det samlede arbejdsudbud - men den gennemsnitlige arbejdstid falder. Hvis man korrigerer for den ændrede sammensætning på arbejdsmarkedet, så er arbejdstiden faktisk steget med omkring 2 procent siden 2008:

De seneste år har vi set en voldsom stigning i beskæftigelsen, hvilket også er en af hovedårsagerne til det store råderum i dansk økonomi.

Fremgangen har været størst blandt seniorer, unge og fleksjobbere - grupper som typisk har lavere arbejdstid end gennemsnittet:

Ny analyse: Danskerne arbejder mere, end statistikken viser Ny analyse: Danskerne arbejder mere, end statistikken viserDanskernes arbejdstid er faldet og faldet, i takt med at vi er blevet rigere. En udvikling, der vil udgøre et stigende problem for vores økon

DANSKERNES ARBEJDSTID FALDER📉

... fordi vi arbejder mere.

Lyder det forvirrende?

Her er forklaringen🧵👇

borsen.dk/nyheder/poli...

Danmarks skattetryk er overvurderet

I OECD’s sammenligning af skattetryk, ligger Danmark nummer to blandt medlemslandene. Et mere retvisende billede er, at Danmark har det femtehøjeste skattetryk.

#dkøko #dkpol
1/

I ØR fra december opgøres den ét-årige finanseffekt til ½. Men hvis det går som det plejer, så vil finanseffekten senere blive nedjusteret til ca. 0,25 fordi det realiserede forbrug er lavere end det man budgetterer med.

Om det så er en hensigtsmæssig finanspolitik er jo et spørgsmål for sig.

Pointen er, at de beregnede finanseffekter, er for høje ift. den politik, der bliver materialiseret. Det bør man tage højde for, når man tilrettelægger finanspolitikken.

Hvis den optimale finanseffekt er X, så skal man budgettere højere end det niveau, for at opnå den ønskede effekt.

Finanseffekterne skyder systematisk over målet I Økonomisk Redegørelse for august og december vurderes de forventede finanseffekter af den planlagte politik for det kommende år. I en årrække har skønnene i Økonomisk Redegørelse imidlertid været sy...

Vores analyse kan læses her:

www.ae.dk/analyse/2025...

Økonom: Staten overvurderer igen og igen eget forbrug Økonom: Staten overvurderer igen og igen eget forbrugDet er en tilbagevendende diskussion, når snakken falder på finanspolitikken: Skal der trykkes mere eller mindre på den økonomiske speeder for ente

Ny analyse:
Staten bruger konsekvent markant færre penge, end der bliver budgetteret med.

Det kan betyde, at finanspolitikken bliver unødigt stram, og at råderummet i dansk økonomi undervurderes.

Læs med i Børsen👇
borsen.dk/nyheder/poli...

For hvad?

Aldrig har vi været længere fra afgrunden Der foregår i øjeblikket en heftig debat om, hvorvidt vi skal prioritere enten mere forsvar og sikkerhed eller bedre pensionsvilkår i fremtiden. Nogle frygter, at dansk økonomi kastes ud over afgrunde...

Hele indlægget kan læses her:

www.ae.dk/debatindlaeg...

Aldrig har vi været længere fra afgrunden Nogle frygter, at dansk økonomi kastes ud over afgrunden, hvis ikke vi træffer hårde valg mellem forsvar og pension. Virkeligheden er, at der er råd til at prioritere begge dele.

Dansk økonomi klarer sig historisk godt, de offentlige finanser er de mest overholdbare i EU.

Vi behøver ikke at vælge mellem lempet pensionsalder og sikkerhed. Der er råd til begge.

Det har jeg og gode kolleger skrevet om i dagens @jyllands-posten.dk 👇
jyllands-posten.dk/debat/breve/...

Danskerne sender ikke ubetalte regninger videre til næste generation, som @lars-loekke.bsky.social beskriver det.

Heller ikke hvis pensionsindekseringen lempes.

Vi overleverer en overholdbar økonomi til kommende generationer, som tilmed er den mest overholdbare i hele EU.
#dkøko #dkpol

Svaret kommer jo an på stigningstaksten efter året for genoptagelse af indeksering.

Jeg synes nedenstående figur over strukturel saldo fra DØRS' efterårsrapport er ret interessant. Primær saldo bliver vist ikke negativ før efter 2080 ved stop for indeksering.

Økonomer: Staten har 15 mia. kr. ekstra i cigarkassen Økonomer: Staten har 15 mia. kr. ekstra i cigarkassenDe økonomiske muskler til at sænke skatten eller øge den offentlige service i Danmark vokser sig større. Skiftende regeringer har med jævne mellemr

Endnu en vild opjustering af de offentlige finanser i gårdsdagens Økonomisk Redegørelse📈

Umiddelbart giver det 15 mia. ekstra råderum💰

Læs mere i Børsen👇
borsen.dk/nyheder/poli...

Ja, DØRS har tre punkter, der giver anledning til opjustering af provenu fra selskabsskat på samlet set 0,6 pct. af BNP. FM har indarbejdet punkt 1 og 2, dvs. halvdelen.

Ilulissat er et af de smukkeste steder, man kan opleve❤️

Selv hvis ALLE disse administrative byrder på erhvervslivet bortfaldt og lønudgifterne faldt tilsvarende, ville den private sektor stadig overforbruge administration ift. det offentlige.

Selvfølgelig er det legitimt at udfordre off. adm. Man skal bare ikke tro at virksomhederne er mere effektive.

“Hvis AI kan effektivisere det offentlige, hvad så med det private?” “Hvis AI kan effektivisere det offentlige, hvad så med det private?”Dansk Arbejdsgiver (DA) udgav i september en rapport om de mulige effektiviseringsgevinster af kunstig intelligens (AI) inden for de

ANTALLET AF ADMINISTRATIVE ANSATTE EKSPLODERER📈
... i den private sektor.

Hvis virksomhederne kunne kunne nøjes med samme andel administrative medarbejdere, som det offentlige kan, kunne der frigøres mere end 100.000 fuldtidspersoner.

Læs indlæg fra @3ffip.bsky.social👇
borsen.dk/nyheder/opin...

Der ligger en dekomponering på statens område her: www.ft.dk/samling/2023...

Men også interessant, hvordan adm. i den offentlige sektor ligger ift. private virksomheder. Pst. @3ffip.bsky.social

Når det er sagt, så er det fx især genopbygningen af skattevæsenet, administration af grøn omstilling og oprustning af forsvar, der trækker udviklingen (med bred politisk opbakning). Og fx socialrådgivere tælles med som administrativt ansatte. Det er ikke alt sammen hænder, der bør spares væk.

Flere ting, og for egen regning:
Først og fremmest er alle vel enige om, at unødigt bureaukrati skal væk.

Jeg synes CEPOS har en pointe ift. den store vækst i regler, og jeg tror ikke man kan nedbringe bureaukrati uden at tage fat dér. Administrationen er der af en grund.

Den offentlige beskæftigelse fylder mindre end i 2008 I den politiske debat fremhæves det igen og igen, at den offentlige beskæftigelse slår rekord. Men ser man på timebeskæftigelsen i den offentlige sektor målt pr. indbygger, så er den faldet siden 2008...

Hele analysen kan læses her:

www.ae.dk/analyse/2024...

Gads Forlag Om mangel på arbejdskraft

Hvis man alligevel bekymrer sig om mangel på arbejdskraft, så vil jeg anbefale denne bog, som jeg og andre har skrevet. Den handler om hvorfor mangel på arbejdskraft er godt for økonomien, og ikke et samfundsøkonomisk problem, der skal tages alvorligt.

gad.dk/om-mangel-om...

En bekymring, man ofte hører, er, at større offentlig beskæftigelse koster virksomhederne arbejdskraft.

Realiteten er dog, at stort set hele beskæftigelsesopsvinget er tilfaldet den private sektor, mens den offentlige beskæftigelse har ligget flad.

Når mange alligevel tror, at den offentlige sektor (i absolutte tal) er rekordstor, så skyldes det, at der måles i antal hoveder og ikke den reelle arbejdstid.

Dermed tager man ikke højde for, at deltidsarbejde fylder mere i det offentlige (bl.a. seniorer og studentermedhjælpere).

Antallet af arbejdstimer i den offentlige sektor slog rekord i 2009 og har ikke været højere siden.

Ser man i stedet på antallet af arbejdstimer pr. indbygger eller pr. bruger af velfærden (målt ved demografisk træk), så er arbejdstiden i det offentlige faldet betydeligt: