Aarhus Universitet

Lene Niemann Nejsum fokuserer på at finde plads til mennesker med neurodivergens og forskellige former for funktionsnedsættelser, når hun ansætter nye medarbejdere til sin forskningsgruppe på @au.dk
I dag får hun overrakt Lundbeckfondens diversitetspris, LF Scientific Enrichment Prize 2025.
#dkvid

Hvert år rammes tusindvis af danskere af sygdomme, der påvirker hjernen 🧠⚡.
De tre hyppigste hjernesygdomme er depression, søvnforstyrrelser og hovedpine.

Læs uddrag fra undersøgelsen 'Hjernesygdomme i Danmark' udarbejdet af @au.dk - opdateret i 2024: lundbeckfonden.com/hjernesygdom...
#dkforsk

Kunstig intelligens er ikke kun tech – det er også sprog, kultur og samfund
Hvordan sikrer vi, at både teknologi og humanistisk indsigt spiller sammen?
@au.dk inviterer til debat med digitaliseringsminister Caroline Stage Olsen på mandag 31/3
@carolinestage.bsky.social events.au.dk/debatarrange...

Parkinsons sygdom kan sprede sig ad tre veje Parkinsons sygdom skyldes proteinophobninger, som ødelægger nervecellernes funktion. Sygdommen menes at sprede sig enten fra næsen og ind i hjernen eller fra tarmen op i hjernestammen via kroppens læn...

Parkinsons begynder med proteinophobninger, som lader til at sprede sig via vagusnerven fra tarmen til hjernen hos nogle patienter, eller fra næsen og ind i hjernen hos andre. Men nu har Per Borghammer, overlæge og klinisk professor, @au.dk opdaget en tredje rute.

lundbeckfonden.com/uddelinger-p...

Forskere fra Arts vil udvikle en chatbot, der kan fremme sprogindlæring Kan man bruge kunstig intelligens til at gøre sprogindlæring mere effektiv, engagerende og tilgængelig for flere? Det vil forskere fra Institut for Kommunikation og Kultur undersøge i et nyt forskning...

Et nyt forskningsprojekt sigter efter at udvikle en tilpasningsdygtig chatbot, der kan fungere som en personlig tutor for studerende, der lærer sprog💬👇

Fantastisk nyhed at vi nu kan give forskning i Parkinson sygdommen et meget stort løft med Lundbeck Fondens 313 mio.kr. donation til Aarhus Universitetshospital og @au.dk #sundpol
#dkforsk

Søger du svar på spørgsmål om Grønland, finder du vores nye ekspertliste om Grønland med AU’s dygtige forskere her 👇

I et særligt kammer på Aarhus Universitet genskaber forskere atmosfæren. Hvorfor? Det handler om skyer, hvordan de opstår og opfører sig. Den viden er afgørende for at skabe mere sikre forudsigelser om fremtidens klima.

I et særligt kammer på Aarhus Universitet genskaber forskere atmosfæren. Hvorfor? #dkvid #dkforsk

Det kniber med motivationen for at spise mindre kød – hybridprodukter kan være første skridt En ny rapport fra Aarhus Universitet har undersøgt danskernes villighed til at erstatte kød med såkaldte hybridprodukter, der er en blanding af kød og planter. Næsten halvdelen af danske forbrugere ha...

Det kniber med motivationen for at spise mindre kød 🥩

Ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at hybridprodukter, der blander kød og planter, kan være første skridt på vejen mod en kost, der i højere grad er plantebaseret.

Næsten 50% af danskerne har prøvet produkterne🫛

dca.au.dk/aktuelt/nyhe...

"De fleste vil nok anse miljøretten for at skulle beskytte miljøet. Men det er faktisk ikke så simpelt." Læs portræt af #MånedensForsker Ole Windahl Pedersen 👉 bit.ly/portraet_win... #dkforsk #dkgreen @au.dk

"Miljøet kommer altid i klemme for andre hensyn. Det er især økonomiske hensyn". ☘️ Glæd dig til at læse, se og lytte til årets første #MånedensForsker med Ole Windahl Pedersen, som forsker i miljøret, der ofte trækkes i modstridende retninger #dkforsk #dkgreen @au.dk

Professorer: Fire spørgsmål er afgørende i fagudviklingen af teknologiforståelse Teknologiforståelse kan ende som sorteper i en fagfornyelsesproces, hvor målformuleringer decimeres, hvor der ikke på forhånd er afsat midler til lærernes kompetenceudvikling, og hvor en digital tekno...

Teknologiforståelse kan ende som sorteper i fagfornyelsen, hvor der ikke på forhånd er afsat midler til kompetenceudvikling, og hvor teknologiforståelse delvist skal defineres af fagudvalg for f.eks. matematik og natur/teknologi. Sådan advarer professorer fra @au.dk @olesejer.bsky.social #skolechat

Mysterium om næsten 100 år gammelt næbdyr er opklaret | Carlsbergfondet.dk

"Undersøgelserne med micro-CT viser gamle blyhagl, der er blevet kemisk nedbrudt. Vi kan hermed slå fast, at næbdyret blev skudt under indsamlingen på Dana-ekspeditionen i 1928-30", siger lektor Henrik Lauridsen 👉Ny #dkforsk bit.ly/4gbTbp2 @au.dk

Skønlitterær forfatter flytter ind på ARTS Forfatter Rasmus Theisen skal de næste to år have sin daglige gang på Institut for Kommunikation og Kultur, hvor han skal inspirere og lade sig inspirere af forskere og studerende. Han er blevet tilde...

Skønlitterær forfatter Rasmus Theisen skal bruge de næste to år på Institut for Kommunikation og Kultur, efter han er blevet et tildelt et arbejdslegat af VELUX FONDEN med deres Writers in Residence-program 👏 Læs mere om hans tanker om opholdet 👇

Link: www.linkedin.com/pulse/sk%C3%...

Tilykke til Daniel Otzon og resten af holdet i NanoPANS, der modtager 20 mio kr. fra @lundbeckfonden.bsky.social. Projektet arbejder på at udvikle innovative metoder til behandling af Parkinsons sygdom 👏 #dkforsk

"Vores forskning viser, at inklusion er svær og ofte mislykkes, hvilket går ud over børnene. Men går det også ud over pædagogerne, hvis vi skriver om problemerne?"

Det spørgsmål stiller lektor Bjørg Kjær og postdoc Ida Danneskiold-Samsøe fra DPU i denne artikel 👇

Nyt fund: Stenalderbønderne spiste slet ikke stenalderbrød Et fund af 14 kværnsten på Fyn tyder på, at stenalderbønderne ikke levede af stenalderbrød. Ny forskning peger på, at de i stedet spiste grød.

Stenalderbønderne spiste ikke stenalderbrød. De spiste grød.

Det tyder et fund af 14 kværnsten på Fyn på, som et internationalt hold af forskere fra bl.a. Moesgaard Museum og Aarhus Universitet har analyseret.

Læs historien hos dr.dk.

www.dr.dk/nyheder/indl...

Lightdrikke under lup: Smag og forbrugeradfærd En ny rapport kaster lys over danskernes forhold til lightdrikke og deres sundhedsmæssige konsekvenser. Med fokus på både de sundhedsmæssige konsekvenser, forbrug og kostmønstre samt bevæggrunde for f...

Flere forbrugere vælger lightdrikke for at reducere kalorieindtaget.

Især er der en del unge i alderen 15-27 år, der anser lightsodavand som mindre usund i forhold til den ældre forbrugergruppe.

Ny rapport kaster lys over danskernes forhold til lightdrikke og deres sundhedsmæssige konsekvenser 👇

AU bliver del af nyt PFAS-center PFAS-centret, der er et samarbejde mellem fire af landets universiteter, skal levere forskning og viden om, hvordan myndighederne kan afværge, inddæmme og oprense omfattende forurening med PFAS.

Aarhus Universitet bliver del af nyt PFAS-center.

Centeret er et samarbejde mellem DTU, @ucph.bsky.social, @sdu.dk og AU, som skal samle ny viden om mere end 10.000 kemiske stoffer i PFAS, hvoraf mange er problematiske, fordi de ikke nedbrydes i naturen og kan ophobes i mennesker og dyr 👇