In case you missed it @saidhassan.bsky.social just pulled off an ESR/ECSR grand slam, winning best article, dissertation, *and* reviewer. @europeansocreview.bsky.social #ECSR2025
7/7 Altså er der sket et fald i trivselsscorer, hvor færre børn ligger i toppen af skalaen og flere i midten eller i bunden. Men udviklingen på både den generelle og under-skalaerne kan være følsomme overfor spørgsmål, som ikke nødvendigvis er de aspekter, der opfattes som vigtigst omkring trivsel.
6/7 Omfanget af faldet afhænger til dels af enkelte spørgsmål. Den overordnede udvikling i trivselsscoren er mest påvirket af spørgsmålet ”Møder dine lærere præcist til undervisningen?” Følsomhed overfor enkelte (arbitrære) spørgsmål kan påvirke omfanget af ændringerne.
5/7 Der er sket et statistisk signifikant fald i trivselsscorer på landsplan. Omkring 16% børn (eller ca. 42.000 børn) har over en 10-årig periode flyttet sig nedad på trivselsskalaen. Faldet i trivsel målt ud fra de nationale trivselsmål er reelt og kan ikke beskrives som tilfældigt.
4/7 Dette stiller spørgsmål ved, hvad skoler/kommuner bør bruge trivselsmålingerne til på institutionelt plan. Forskellene er præget af stor usikkerhed og er sjældent statistisk signifikante. Indikatoren for lav trivsel, som BUVM har fremhævet, er den indikator, der er præget af størst usikkerhed.
3/7 Set som helhed på tværs af landet, er de skoler og kommuner, der oplever fald i gennemsnitlige trivselsscorer fra år-til-år, i høj grad dem, der lå højt i det foregående år og vice versa.
2/7 Omkring 1% af forskellene i skolers gennemsnitlige trivselsscorer fra år-til-år er statistisk signifikant forskellige fra 0. Samlet set forklarer forskelle mellem trivselsscorer i hhv. kommuner og skoler kun omkring 1% og 4% af de samlede trivselsforskelle blandt børn i Danmark.
I en analyse beskrevet i dag i @politiken.dk undersøger Julie Uldum Lyhr og jeg, hvor meget man egentlig kan konkludere med sikkerhed pba forskelle i trivselsmålinger mellem skoler. Svaret er ikke opløftende:
politiken.dk/danmark/udda...
1/7 #skolechat #uddpol
Happy to see my paper with @andershtrolle.bsky.social on "The different sources of intergenerational income mobility in high- and low-income families" online before print in Journal of Applied Econometrics:
onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/...
my morning run went in the footsteps of many identification strategies…
Hvem er det, der får et liv som langvarig storbruger af sociale ydelser og hospitalsindlæggelser? Eller med kriminalitet? ROCKWOOL Fondens Signe Hald Andersen og @signefaerch.bsky.social giver et sjældent detaljeret billede af en udsat gruppes barndom
livsforløb.
rockwoolfonden.dk/udgivelser/n...
S-toget holder stille for “at vente på et modkørende tog kan passere, da det ved en fejl er blevet sendt afsted i det forkerte spor”. Betryggende.
Overskriften her viser meget godt problemet med adgangskvotienten som mål for hvor svært det er at komme ind: "Landets højeste snit" er vel strengt taget så Arkitekt i Aarhus, der kun optager gennem kvote 2 (uendelig høj? udefineret?)
#søgsøgsøg #dkøko #dkpol
Vil du være vores nye kollega i @rockwoolfonden.dk og gøre os alle sammen klogere om Danmarks rolle i international økonomi og handel, produktivitet og den førte økonomiske politik?
Så kik på dette #jobopslag inden din nabo gør det! Og spørg gerne.
Vil du være med til undersøge problemer, konsekvenser og mulige løsninger på bolig- og arbejdsmarkedet? Og har du lyst til at prøve kræfter med forskning sammen med en masse dygtige kollegaer? Så er dette noget for dig:
rockwoolfonden.dk/stillingsops...
Hvad er baggrunden for familienetværk i andelsboliger, hvad var den oprindelige tanke bag andelsbolig-formen, og hvad fortæller det om udfordringer og mulige løsninger på det københavnske boligmarked? Svarene findes i denne podcast med @marclandersen.bsky.social
rockwoolfonden.dk/udgivelser/f...
Short digest on how tax kinks can be used to inform about the marginal propensity to consume:
www.austaxpolicy.com/new-evidence...
paper w. Christian Gillitzer, Peer Skov, and @jakobsogaard.bsky.social
#EconSky
In lack of other individual achievements, getting ~200m meters of altitude during a run must be something in a country that ranks 8 as the country with the lowest average elevation after the Maldives, Tuvalu, Kiribati, Marsh.Isl., Singapore, Qatar, and the Netherlands.
Politiken skriver i dag om Astas, Mikkels og min forskning i karakterer: tegn på for lave std.pkt.kar. til drenge, ikke-vestlige og kort uddannede.
Dagen har også budt på præsentation hjemme i @rockwoolfonden.dk og afrundes med en tur i News.
Læs om forskningen her: rockwoolfonden.dk/udgivelser/n...
I’m trying to explain to my wife that I’m not happy because something was accepted at a journal, but because it wasn’t rejected and we have been given several months to give it another try.
Kind of like VAR, but just where it takes years to find out whether there was offside or the goal stands.
🗓️ Call for Papers – Deadline Extended!
We're inviting submissions for the upcoming RFBerlin conference on Worker Co-Determination and Governance.
Share your work — and help us spread the word!
New deadline: 12 May!
Learn more: www.rfberlin.com/event/worker...
Nok ikke.
Ønsker om billige(ish) boliger ændrer ikke det grundlæggende. Markedet skal cleares. Og hvis ikke prisen gør det, må noget andet. Det kan være interne ventelister, som giver problematiske incitamenter. En anden mulighed er kø, hvilket heller ikke er uden problemer:
politiken.dk/danmark/art1...
Problem ved ændret ejerform er bl.a. stor omfordeling mellem dem, som har købt i anden tro (ejere➡️andelshavere); og selvom markedspris er ens regler for alle, vil det forme, hvem der kan bo i byen. Men hvis ikke prisen clearer, må noget andet. Kø, lodtrækning, means-testing... ingen magisk løsning.
I går beskrev @politiken.dk, at familienetværk udgør en stor del af KBHs andelsmarked. Det er kun toppen af isbjerget! Data ser ikke andre netværk.
5 andelshavere fortæller i dag om vejen til boligen. 4 via kontakter- nogle mere perifere end andre. Ingen er i vores data
politiken.dk/danmark/art1...
Der er stadig udskiftning, hvor nye kommer til. Bestemt. Det er der alle steder. Men overrepræsentationen af fam.netværk (som jo bare er toppen af isbjerget - vi kan ikke måle venner/sociale kontakter) illustrerer, at udskiftningen er lavere end ved lige muligheder for adgang til markedet.
Det er rigtigt, at mange bor i samme by, som de voksede op i. Spørgsmålet er, om muligheden for at bo i KBH er lige for alle, der ønsker det? Og her trækker familienetværk på andelsmarkedet væk fra lige muligheder. Der er også andre ting, der skaber ulighed i mulighederne; priser, forældrekøb osv.
Det kan bestemt være et plus at bo tæt på familie. Når vi alligevel er ret sikre på, at det langt fra kun handler om det ønske, skyldes det, at kærlighed til familien ikke er begrænset til KBH – men det brugen af familienetværk i andelsforeninger. Altså må der være en anden forklaring.
