Thomas Wilken

Glemt kontanthjælpsreform har øget kriminaliteten i Danmark - Kraka

Link til analysen: kraka.dk/glemt-kontan...

Artiklen i Politiken: politiken.dk/danmark/oeko...
9/9

Og til sidst skal der sendes et kæmpe shout out til Vithusha Viknes. Analysen bygger nemlig på hendes flotte speciale. Imponerende👏

Svært glad for, at vores speciale-til-forside-ratio nu hedder to for to!

Vi håber på, at ministerierne efterhånden synes, at evidensen er tilstrækkelig.

Analysen blev bragt i Politiken i løbet af sommerferien, hvor den blev sublimt behandlet af Per Thiemann.

Som Rasmus Landersø udtaler:

"Ligesom man antager, at ændringer i ydelser har en generel effekt på beskæftigelsen, så kan man også overveje at lægge en antagelse ind om, at det har en effekt på kriminaliteten, så man får et bredere billede af for og imod".

I dag tager ministerierne ikke højde for afledte effekter af denne type.

Det kan medføre, at ministerierne overvurderer effekten på de offentlige finanser af at sænke de laveste ydelser.

⚖️ Effekternes størrelse svarer til, at lavere ydelser har ført til 367 flere domsfældelser årligt blandt de 21-29 årige kontanthjælpsmodtagere, der i dag ikke er berettiget til højere ydelser

😞 Andelen, der begår berigelseskriminalitet, stiger med 25 pct., og voldsforbrydelser stiger med ca. 36 pct.

👨‍👦 Effekterne er særligt tydelige blandt personer med forældre, der selv har modtaget kontanthjælp – altså nogle af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere

📈 Kriminaliteten er steget med 9 % blandt unge på den nedsatte ydelse

⏳ Stigningen er mere markant blandt dem, der har modtaget kontanthjælp i mindst 12 uger inden for ét år

🚨Lavere ydelser øger kriminaliteten blandt kontanthjælpsmodtagere

I en ny analyse undersøger vi konsekvenserne af kontanthjælpsreformen fra 2014.

Her blev kontanthjælpen reduceret markant for de fleste unge mellem 25 og 29 år.

Centrale konklusioner fra analysen🧵👇
#dkpol #dkøko #dkmedier
1/9

Børnefattigdom er en dårlig forretning og et fælles ansvar - Kraka I Danmark vokser 49.500 børn op i fattigdom. Et tal, der hvert år tiltrækker massiv opmærksomhed fra medier, politikere og meningsdannere, når fattigdomsgrænser, ydelser og ansvar debatteres igen og i...

Kronikken kan nu tilgås her: kraka.dk/boernefattig...

Børnefattigdom er en dårlig forretning og et fælles ansvar Den danske økonomi har aldrig haft det bedre, alligevel lever 50.000 børn i dag i fattigdom. Ny forskning viser samtidig store konsekvenser af at vokse op i fattigdom. Det kalder på politisk handling.

“Den danske økonomi har aldrig haft det bedre, alligevel lever 50.000 børn i dag i fattigdom. Ny forskning viser samtidig store konsekvenser af at vokse op i fattigdom. Det kalder på politisk handling.”
Kronik af @ulrikbeck.bsky.social @thomaswilken.bsky.social

jyllands-posten.dk/debat/kronik...

Børnefattigdom er en dårlig forretning og et fælles ansvar Den danske økonomi har aldrig haft det bedre, alligevel lever 50.000 børn i dag i fattigdom. Ny forskning viser samtidig store konsekvenser af at vokse op i fattigdom. Det kalder på politisk handling.

📉 49.500 børn i fattigdom – flere end i 2015, trods rekordhøj beskæftigelse.

@rockwoolfonden.dk: Det koster dyrt at lade børn vokse op i fattigdom.

Gør vi nok?

Indlæg i JP i dag af @ulrikbeck.bsky.social & @thomaswilken.bsky.social

jyllands-posten.dk/debat/kronik...

YouTube video by Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt chokerer alle i folketingssalen

Ikke hver dag, at jeg deler klip af Messerschmidt. En del af det han siger, er jeg heller ikke enig i.

Men fablen om frøen og skorpionen ramte han godt nok rent🎯

#dkpol
www.youtube.com/watch?v=4OjX...

I næste uge dykker jeg mere ned i det nye målbillede. Herunder, hvad den førende litteratur siger om opgørelsen af automatiseringspotentialer mm.

Men til en start håber jeg, at der kan komme fokus på de to ovenstående spørgsmål.

Målbilledet kan findes her: www.digmin.dk/Media/638851...

5/5

Og at rapporten selv nævner begrænsninger ift. de juridiske rammer, data og kompetencer til at implementere de nye løsninger mv.

Sidste spørgsmål bliver kun mere interessant af, at de tre parter selv angiver, at "En effektiv og ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens i den offentlige sektor i stor skala kræver, at de centrale forudsætninger er på plads".

1) Hvilket vidensgrundlag har ligget til grund for forhandlingerne for at nå frem til de 30.000? Det fremgår INTET sted i det netop offentliggjorte målbillede.

2) Er det realistisk at frigøre "en væsentlig andel" af de 30.000 jobs allerede frem mod 2030?

🤖30.000 årsværk i den offentlige sektor kan frigøres vha. kunstig intelligens

Det mener Regeringen, KL og Danske Regioner. Men inden vi overhovedet går i gang med at diskutere det tal. Så presser to spørgsmål sig på:

#dkpol #dkøko #dkmedier

1/5

Midlertidigt spike eller en varig stigning i inflationsforventningerne?

Dét bliver spændende at følge i den kommende periode.

Tyder ikke på, at Trump får sit crazy ønske om lavere renter opfyldt.
#dkpol #dkmedier

Strukturel saldo fra Finansministeriet seneste publikation.

Advarsel til #dkpol: De sidste par år er #dkøko råderummet kun gået op op og op. Det kan også gå den anden vej, siger vi i @finans.dk. Er sket før jf. figur.

Ekstra usikkerhed fra udl. beskæftigelse: Hvordan skal vi splitte konjunktur og struktur uden god empiri?

finans.dk/debat/ECE180...

Torben Tranæs: Derfor skal vi regulere markedet for botilbud : Social - Altinget | Nyheder, analyser og debat om dansk politik Botilbud til udsatte borgere egner sig i princippet ikke til at være markedsudsat. Alligevel anbefalede ekspertudvalget på socialområdet en regulering, der understøtter sund konkurrence og sikrer, at ...

Tak til Torben Tranæs for denne kronik, der meget fint understreger behovet for klog og tilstrækkelig reguleringen af en række tilbud på socialområdet.

Spot on!

#dkpol #dkmedier

www.altinget.dk/social/artik...

Udrulning af kunstig intelligens kræver masser af eksperimenter Ny forskning dokumenterer, at AI kan øge medarbejderes produktivitet markant. Der er dog stor forskel på, hvilke medarbejdere, der drager fordel af den nye teknologi. Derfor bør organisationer eksperi...

AI kan øge medarbejderes produktivitet markant. Der er dog forskel på hvilke medarbejdere, der har fordel af den nye teknologi - selvom de varetager det samme job.

Der skal derfor eksperimenteres med AI-løsninger, før de rulles ud i stor skala.

@thomaswilken.bsky.social
finans.dk/debat/ECE179...

Omend også et ret stort spring fra 4. kvt. 2023 til 1. kvt. 2024.

Mistrivsel hos børn påvirker forældrene!

En tredjedel(!) af Danicas langtidssyge kunder, som døjer med trivsels- og stressudfordringer i privatlivet, peger på, at det skyldes mistrivsel hos deres børn.

Vilde tal! #dkpol #dkmedier

www.dr.dk/nyheder/indl...

Spændende Mikkel, tak for at dele. Kunne dog også se på Wiki-artiklen, at "In contradiction to this, most people believe that they have more friends than their friends have."..

Vi har i øvrigt også en lidt pæn "ved ikke"-kategori på lige det spørgsmål, men alle bør ikke komme fra den "populære" del

De smukke unge mennesker - fra skole, skær og stress til fremtidens håb Selvom de fleste unge i Danmark stadig trives, er der flere og flere, der mistrives. Rapporter, målinger og undersøgelser fra de seneste år understreger, at problemet både er reelt og voksende. Det er...

📖👇Men ellers vil jeg bare varmt anbefale at læse Trivselskommissionens rapport.

Krakas rapport om trivsel: sgnation.dk/rapporter/de...

Trivselskommissionen: www.trivselskommissionen.dk/udgivelser/a...

8/8

I vores rapport så vi kun frem til 2018, og populationen var ikke helt den samme som de børn/unge, som Trivselskommissionen dækker..

Men ikke desto mindre kunne det have været fint, hvis Trivselskommissionen havde taget højde for nogle af disse vigtige forhold i deres internationale sammenligninger

2️⃣ I vores rapport viste vi også, at når man tog højde for de forskellige velstandsniveauer på tværs af lande, så var Danmark faktisk det land, hvor trivslen lå længst under det forventede niveau.

Måske ikke så overraskende - men dog meget tydeligt i vores resultater.

Derfor er det rigtig fint, at Trivselskommissionen har sat fokus på de "nye idealer", som (den øgede?) brug af sociale medier ser ud til at medføre👏

Det kan selvfølgelig ikke passe, at mange af børnene er mindre populære på de sociale medier end deres venner, mens få er populære.

Derfor kan resultaterne tyde på, at de unge i mindre grad sammenligner sig med deres venner, og i højere grad med andre populære brugere på SoMe.