"Hvor mange er allerede – unødvendigt – blevet nødsaget til at forlade deres bolig?"
Bliver vel et af de mest brandvarme spørgsmål i #dkpol inden længe.
Spændende, hvilken korrektion, der foretages af den førte politik!
#dkpol
ekstrabladet.dk/nyheder/poli...
Så er vi to!
Enig i, at det selvfølgelig også kan spille ind.
Hvor har du data på punkt 2 fra? For det er da også spændende.
Det kan selvfølgelig også være en sammenblanding af ovenstående årsager mm.
Men da jeg ikke er ekspert vedr. tabt arbejdsfortjeneste, håber jeg, at I vil giver jeres bedste bud.
For resultaterne undrede mig.
Min hovedmistanke var dog fra start, om det var skyldes netop den sociale ulighed på tværs af kommuner:
At mere ressourcestærke forældre fx kender deres rettigheder, og i øvrigt har ressourcerne til at den ene forældre går på tabt arbejdsfortjeneste?
For det tredje kan fx (autisme)diagnoser (som man ser i TV-serien) måske ramme mere ens på tværs af kommuner end andre sociale forhold?
Det kunne bidrage til en mere ligelig andel på tværs af ellers socialt ulige kommuner.
Mine egne *tanker*:
For det første har jeg ikke *umiddelbart* nogen grund til at betvivle DR's tal.
For det andet er der stadig tale om relativt få forekomster i kommuner, hvor indbyggertallet ikke er markant. Det kan give udsving i andelen af forældre på tabt arbejdsfortjeneste.
Og hvad kan der være af gode forklaringerne herpå?
Det håber jeg, at I kloge mennesker på Bluesky vil hjælpe med at svare på.
For normalt ser man en stor forskel på disse kommuner, når det kommer til sociale spørgsmål.
Fx er andelen af anbragte børn fra Lolland 10 gange højere end fra Gentofte.
SKOLENS TABTE BØRN - spørgsmål❓
DR har fremlagt følgende tal:
En *lidt* større andel af forældrene i Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommune modtager tabt arbejdsfortjeneste, sammenlignet med forældrene i Odsherred og Lolland Kommune
Tallene kan findes her: www.dr.dk/nyheder/indl...
Passer det?
Ser frem til forhåbentlig at blive inviteret igen. Er sikker på, at det kunne få smilet frem!
4/4
Det var bare nogle af de spørgsmål, som jeg fik muligheden for at belyse pba. den nyeste viden.
I dag var det SF, der havde inviteret. Men i løbet af de seneste år har jeg talt med en række partier om disse spørgsmål - på tværs af politiske skel.
⚖️Begår personer, der lever på en lav ydelse, mere kriminalitet? Og hvad med deres børn?
🤷♂️Og i hvilken grad medregner Finansministeriet disse afledte effekter af at leve (/vokse op) på en lav ydelse?
𝐒𝐨𝐜𝐢𝐚𝐥𝐨𝐦𝐫å𝐝𝐞𝐭 𝐩å 𝐝𝐚𝐠𝐬𝐨𝐫𝐝𝐞𝐧𝐞𝐧!
Fik i dag lov til at fortælle om en række (lidt oversete!) emner på socialområdet:
💰Hvorfor lever flere børn i fattigdom i dag end i 2015 til trods for økonomisk fremgang?
📈Hvorfor anbringes børn senere og senere - på trods af politiske ambitioner om det modsatte?1/4
Næ. Budskabet er, at det er et trade-off, som politikerne skal overveje, hvis de ønsker at sænke de laveste ydelser.
30.000 offentlige årsværk skal frigøres vha. AI frem mod 2035 - heraf en væsentlig andel allerede inden 2030.
Når forskningen er splittet om potentialerne, og teknologien stadig fejler, bør politikerne dog træde varsomt.
Det skriver jeg om i dagens finans finans.dk/debat/ECE184...
#dkpol #dkøko
@causalinf.bsky.social
When will the second edition of the causal mixtape be available?🤞
Link til analysen: kraka.dk/glemt-kontan...
Artiklen i Politiken: politiken.dk/danmark/oeko...
9/9
Og til sidst skal der sendes et kæmpe shout out til Vithusha Viknes. Analysen bygger nemlig på hendes flotte speciale. Imponerende👏
Svært glad for, at vores speciale-til-forside-ratio nu hedder to for to!
Vi håber på, at ministerierne efterhånden synes, at evidensen er tilstrækkelig.
Analysen blev bragt i Politiken i løbet af sommerferien, hvor den blev sublimt behandlet af Per Thiemann.
Som Rasmus Landersø udtaler:
"Ligesom man antager, at ændringer i ydelser har en generel effekt på beskæftigelsen, så kan man også overveje at lægge en antagelse ind om, at det har en effekt på kriminaliteten, så man får et bredere billede af for og imod".
I dag tager ministerierne ikke højde for afledte effekter af denne type.
Det kan medføre, at ministerierne overvurderer effekten på de offentlige finanser af at sænke de laveste ydelser.
⚖️ Effekternes størrelse svarer til, at lavere ydelser har ført til 367 flere domsfældelser årligt blandt de 21-29 årige kontanthjælpsmodtagere, der i dag ikke er berettiget til højere ydelser
😞 Andelen, der begår berigelseskriminalitet, stiger med 25 pct., og voldsforbrydelser stiger med ca. 36 pct.
👨👦 Effekterne er særligt tydelige blandt personer med forældre, der selv har modtaget kontanthjælp – altså nogle af de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere
📈 Kriminaliteten er steget med 9 % blandt unge på den nedsatte ydelse
⏳ Stigningen er mere markant blandt dem, der har modtaget kontanthjælp i mindst 12 uger inden for ét år
🚨Lavere ydelser øger kriminaliteten blandt kontanthjælpsmodtagere
I en ny analyse undersøger vi konsekvenserne af kontanthjælpsreformen fra 2014.
Her blev kontanthjælpen reduceret markant for de fleste unge mellem 25 og 29 år.
Centrale konklusioner fra analysen🧵👇
#dkpol #dkøko #dkmedier
1/9
“Den danske økonomi har aldrig haft det bedre, alligevel lever 50.000 børn i dag i fattigdom. Ny forskning viser samtidig store konsekvenser af at vokse op i fattigdom. Det kalder på politisk handling.”
Kronik af @ulrikbeck.bsky.social @thomaswilken.bsky.social
jyllands-posten.dk/debat/kronik...
📉 49.500 børn i fattigdom – flere end i 2015, trods rekordhøj beskæftigelse.
@rockwoolfonden.dk: Det koster dyrt at lade børn vokse op i fattigdom.
Gør vi nok?
Indlæg i JP i dag af @ulrikbeck.bsky.social & @thomaswilken.bsky.social
jyllands-posten.dk/debat/kronik...
I næste uge dykker jeg mere ned i det nye målbillede. Herunder, hvad den førende litteratur siger om opgørelsen af automatiseringspotentialer mm.
Men til en start håber jeg, at der kan komme fokus på de to ovenstående spørgsmål.
Målbilledet kan findes her: www.digmin.dk/Media/638851...
5/5
