Gode refleksioner. Måske politikerne har galt fat i den grønne omstilling?
Lad os lytte mere til eksperterne. Klimarådet har et katalog af virkemidler der bare venter på at blive implementeret. Og det inkluderer ikke 50 milliarder til at betale for at landmændene stopper med at forurene.
Og at øget brug af biomasse kan føre til drivhusgaslækage og potentielt forværre klimaproblemerne. Eksempelvis kan hugst af biomasse skade biodiversitet og øge udledninger i eksportlandene.
Der konkluderes også igen at biomasse er en knap ressource globalt, og mange lande vil have brug for biomasse til deres egne klimamål. Det betyder, at Danmarks afhængighed af biomasseimport kan skabe problemer for andre landes klimaindsats og biodiversitet.
De 45 mia. kr. ved 90 % reduktion i 2035 er et engangsbeløb målt i nutidsværdi for hele perioden frem mod 2035. Dette beløb dækker de samlede samfundsøkonomiske omkostninger fra i dag og frem til 2035 for de nødvendige ekstra tiltag udover den nuværende politik.
Vejen til 2035 bør tage højde for klimaneutralitet i 2045 og fremad. Tidlige strukturelle og adfærdsændringer (feks i landbrug og transport) vil mindske behovet for drastiske tiltag senere. Stop for afbrænding af biomasse vil bidrage til muligheden for fremtidige reduktioner
Klimarådet konkluderer også at Danmark har en historisk høj udledning pr. indbygger og har ressourcer til at gå foran. Der skal derfor også en global indsats til, som inkluderer eksport af grønne teknologier, klimastøtte til udviklingslande og ansvar for international transport.
Klimarådet anbefaler et 2035-mål på over 80%, enten 85% eller 90%. I Klimabevægelsen mener vi at 90% er nødvendigt for at være et ansvarligt og grønt foregangsland. At nå 90% vil ifølge Klimarådet koste det samme som Trepartsaftalen: 45 milliarder.
3) Budget kan reducere unødig tvivl og diskussioner om status for klimamålene, som tidligere har været en udfordring, da det er en samlet mængde CO2 som skal fortrænges, og ikke blot en procent i et givent år, som så kan skifte igen året efter
2) Budgetmål sikrer, at alle udledninger over perioden tælles med, hvilket bedre reflekterer klimapåvirkningen sammenlignet med punktmål, der kun ser på ét enkelt år. Det gør også, at der samlet set udledes mindre CO2, da reduktionen indtræffer tidligere
Det skyldes at:
1) Budgetmål tilskynder til tidligere reduktioner, fordi drivhusgasreduktioner gennemført tidligt i perioden får mere vægt. Dette hjælper med at undgå en situation, hvor drastiske reduktioner skal presses ind mod periodens afslutning.
Klimarådet anbefaler at Danmarks 2035-mål formuleres som et CO2-budget i stedet for et punktmål i procent. Konkret foreslås det, at målet defineres som et samlet loft for udledninger over en 5-årig periode fra 2031 til 2035, i stedet for at fokusere på en enkelt reduktionsprocent
Ny rapport fra Klimarådet om Danmarks næste klimamål for perioden 2031-2035.
En 🧵om deres resultater og konklusioner 👇
#dkpol #dkgreen @klimabev.bsky.social
Når 2035-målet om lidt skal sættes i Klimaloven, så er der to ting som er vigtige:
1) Målet bør være ambitiøst på 90% sådan at DK tager historisk ansvar og pga vores velstand
2) Målet bør være et budget-mål (2031-35) i stedet for et punktmål, sådan at hockeystav minimeres og mest CO2 fortrænges.
Det er sku meget fedt initiativ 👍
Så spændende udvikling! 🤞
I Klimaloven står at den danske klimaindsats ikke blot skal flytte udledningerne ud af landet. Alligevel er det hvad trepartsaftalen gør, når CO2-kvoter sælges for at finansiere aftale. Sørgelig tilgang for klimaet #dkpol
